min baggrund


Forretningsgrundlag:

- være medvirkende til at skabe livskvalitet og glæde hos hvert enkelt menneske, gennem personlig udvikling.
Herunder at:

  - afklare værdier, visioner og mål
  - strukturere målene og fastholde fokus på dem - uanset hvad der sker
  - erstatte hæmmende overbevisninger (tanker og forestillinger, som bremser) med fremadrettede
  - inspirere, motivere og støtte
  - skabe en plan der sikrer vejen til det liv der ønskes.

Værdigrundlag:
- at være autentisk
- at handle kongruent
- at respektere og anerkende hvert enkelt menneske - for hvem, hvad og hvor personen er.



Jeg har en fortid i IT-branchen, hvor jeg har været i 20 år.

Jeg har interesseret mig for krop og sjæl i mange år. Jeg kender betydningen af at byde sin krop det den har brug for, så den fungerer bedst muligt. Det være sig mad, drikke og et positivt sind.

Jeg lægger fokus på både krop og sjæl. For mig er helhed vigtigt - for når der er balance mellem tingene, fungerer vi optimalt.

Coaching
Jeg er uddannet i 2004 som Coach på
VPC - Voksen Pædagogisk Central, hvilket gør mig til en kompetent samtale partner. Læs her en beskrivelse af, hvad supervision/coaching er.
Den korte udgave er: Coaching er en proces, hvor du finder dine egne løsninger og svar. Som din personlige coach hjælper jeg dig - gennem spørgsmål, gode coachingværktøjer samt min viden og erfaring om sindets processer - til at afklare, hvad dine mål er, hvilke muligheder du har og hvordan du når målene.
Kort sagt: Du finder ind til den bedst mulige udgave af DIG - og du lærer at udnytte dit fulde potentiale.

ID Lifecoach

Jeg har færdiggjort 1.år på ID Coach Academy / Id-lifecoach uddannelsen i efteråret 2008. Jeg tog dette år fordi jeg ønsker vedvarende udvikling og sparring. Jeg mener at vi kan lære hele livet. Jeg har valgt lige netop Ole Vadum Dahl fordi hans menneskesyn falder meget fint i trit med mit og fordi uddannelsen afsluttes med en certificering.
ID LifeCoaching handler om at finde ind til vores inderste ressourcer og få udfoldet vores fulde potentiale.
Selvom coaching generelt er ressource-orienteret og primært henvender sig til mennesker, der i forvejen er velfungerende, er det en kraftfuld psykologisk metode, som nu og da kan gå dybere end både coachen og klienten har til hensigt.

Derfor skal der både en grundig uddannelse og masser af personlig udvikling til, for at blive en virkelig kompetent coach, som kan coache på en fagligt og etisk forsvarlig måde.

Exam. slankekonsulent
Jeg er exam. slankekonsulent fra
At Work Skolen i 2002.
Skolen uddanner lægeeksaminerede massører, aerobicinstruktører, styrketræningsinstruktører og slankekonsulenter.
Jeg har den nødvendige teoretiske viden, samt de praktiske værktøjer, der kræves for at kunne udarbejde individuelle vægttabsplaner samt opfølgningsforløb. Læs mere om,
hvad en slankekonsulent er.

Helbredstjek
Jeg har taget en overbygning til min slankekonsulent uddannelse, hvilket betyder jeg fra 1. juni 2008 kan tilbyde et Helbredstjek. læs mere her.

Konsulent i Proces Ernæring
I april 2009 starter jeg på endnu en overbygning - nemlig i mad, nærvær og nydelse.
Herefter må jeg benytte den beskyttede titel som: Konsulent i Proces Ernæring
. læs mere her.

Voksenundervisning
Jeg har på
VPC - Voksen Pædagogisk Central taget Almen Voksenpædagogisk Grundkursus i 2003, hvor jeg har udviklet mine voksenpædagogiske kompetencer således, at jeg er i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og anden formidling med inddragelse af deltagernes forudsætninger, behov og livserfaringer.

Foredrag
Jeg afholder forskellige foredrag og kurser - (se under priser/produkter og firma forløb). Kontakt mig for at høre nærmere.

Clairvoyance
Jeg er uddannet i fra
Clairvoyanceskolen v/ Gjertrud Berlon. Gjertrud er kendt fra presse og tv, som formidler af åndsvidenskab.
Jeg har deltaget på flere workshops hos Marion Dampier-Jeans, hvor jeg har fået indblik i en anden form for kontakt med den åndelige verden. Marion er kendt fra "Åndernes Magt", "Fornemmelse for mord" samt hendes to bøger.

Healing
Jeg har modtaget indvielse i Reiki I og II på
Healingscentret 9 Stjernen på Møn.

Regressions guide
Jeg er uddannet regressions guide hos Joanna Tengvad. Læs her, hvad du kan bruge regression til.