livskvalitet

DU er det vigtigste i dit liv - byd dig selv det bedste!

Det handler ikke kun om, hvorvidt vi er tynde eller tykke, men i høj grad om, hvordan vi har det.
Vi skal motionere og spise bedre - ikke bare for at tabe os, men fordi det er sundt og vi får det godt af det.

- Rækker din energi til hele dagen?
- Får du gjort det, du gerne vil?
- Er du tilfreds med dig selv?

Blodsukker er en foranderlig størrelse. Når vi fx spiser sukker og/eller hvis der går for lang tid mellem måltiderne, kommer der udsving i blodsukkerbalancen. Det betyder, at vi kan være nærtagne, trætte, kede af det, irriterede o.l.

Ved at spise og drikke rigtigt, kan du ændre dit liv - det er en stor påstand, men det passer!
Det handler om at byde sin krop det den har brug for, så den fungerer bedst muligt - så har vi nemlig:
- overskud og energi
- godt humør og et positivt syn
- en god følelse - i og af os selv


Familien
Det er et stort ansvar at stå for husholdningen i en familie, specielt hvis der er børn.
Som voksne må vi selv tage ansvar for, hvad vi spiser - men børnene får det, vi forældre giver dem.
Der er mange ting at tage hensyn til: hvor gamle er børnene, hvor aktive er de, er der et vægt problem osv.

Et menneskes kostvaner bliver grundlagt i barndommen, og kan være svære at ændre på senere hen i livet.
Udover at vi fungerer dårligt, hvis vi får den forkerte mad, kan der også være andre vanskeligheder. Hvis et barn f.eks er overvægtig, er det ofte udsat for mobning og/eller har mindreværds følelser. Du kan gøre en forskel i dit barns liv ved at lære det sunde spise og motionsvaner.

De fleste overvægtige mennesker ønsker at komme af med deres overvægt - og
det er aldrig for sent at starte.
Størstedelen af overvægtige voksne var også overvægtige som børn - det er derfor vigtigt, at der bliver sat tidligt ind.

Ændring af kostvaner er en stor beslutning og kræver, at alle i familien forstår vigtigheden af det og selv ønsker det.
Hvis børnene er under teenage alderen, skal de ikke være ansvarlige for, hvad de spiser - det er de voksnes opgave.
Hvis der er større børn, er det en god idè at inddrage dem i projektet og få dem til at forstå, at de selv må gøre en indsats.

Jeg vil starte med en lille introduktion til sundere levevis fulgt op af en individuel samtale med den enkelte.
Jeg vil komme med forslag til nogle grundlæggende ting for hele familien og med en mere detaljeret plan til den enkelte.
I bestemmer, hvor meget og hvordan forløbet skal køres.


"Fedmeepidemi har ramt danske skolebørn:

Antallet af overvægtige børn i hovedstaden er mangedoblet de senere år. I dag er hver femte pige overvægtig, og omkring fem procent af de seks-otte-årige lider af egentlig fedme. Københavnske skolebørn bliver tykkere og tykkere, fremgår det af en ny undersøgelse foretaget af kommunens sundhedstjeneste og Institut for Sygdomsforebyggelse. Undersøgelsen ser nærmere på skolebørnenes vægtudvikling fra 1947-2003, og den påviser bl.a., at hele 21 procent af skolepigerne på seks-otte år i dag er overvægtige, fire procent af dem er decideret fede, mens fem procent af de seks-otte-årige drenge er fede, og 15 procent af drengene er overvægtige. For blot ti år siden havde skolebørnene langt færre deller, og undersøgelsen bekræfter mange eksperters budskab om, at danske børn ligesom i udlandet er ramt af en fedmeepidemi. En af forskerne bag undersøgelsen, professor Thorkild I.A. Sørensen fra Institut for
Sygdomsforebyggelse, kalder stigningen for »en skræmmende udvikling«. (Jens Ejsing, berlingske.dk 10. januar 2005)
"


DET SUNDE VÆGTTAB:
Jeg kan tilbyde et skræddersyet forløb, hvor alt passer til dig, der hvor du er lige nu.

Start med en personlig konsultation, hvor en sund livsstil defineres i forhold til dine behov og ønsker.
Der er ingen hurtige løsninger og du får ikke en færdig slankekur du skal følge - du får værktøjer til og forståelse af, hvad der skal til for at du kan leve sundt og have den vægt du ønsker. En viden du kan bruge resten af livet.

Herefter kan du vælge:

- at komme til løbende vejesessioner, hvor du bliver vejet og får målt fedtprocent m.m. og vi snakker om de eventuelle spørgsmål du har. Derudover vil der blive givet inspiration og information om sundhed.

- at komme i et coaching forløb, hvor du får defineret dine drømme for, hvad der skal til for at have optimal livskvalitet i dit liv - og hvordan du når i mål. Hvis ikke du har et mål, kan du ikke nå det!

- forskellige foredrag/samtaler som er ment som inspiration til den enkeltes egen personlige udvikling. Samtalerne åbner måske op for en ny måde at se verden på - og en lyst til at udfordre sig selv og de automatiske reaktions og handle mønstre vi alle sammen har.

Alle statistikker viser desværre, at langt størstedelen af de mennesker der har tabt sig, tager på igen. Dette mønster skal vi have brudt - nu!
Det er derfor vigtigt med en
kontinuerlig opfølgning. Når du har nået dit vægttab, foreslår jeg derfor, at vi stadig bliver ved med at ses - evt. hver anden måned, i f.eks. 6 måneder. Det er bedre at opdage, du har taget 3 kg på, end pludselig at stå med en overvægt på 20 kg.


Kun for mænd:

Seneste tal for Institut for Folkesundhed viser, at 62 procent af alle mænd mellem 45 og 66 år vejer for meget.
Heraf 14 pct. alt for meget.

Har du en livvidde på 94 cm og derover har du et problem. Kommer det over 102 cm, er der fare på færden. Så er det sagt.

Mændene har et overvægtsproblem, der er mere farligt og sundhedstruende end kvindernes.
For når der er fedt på maven, er der også fedt omkring de indre organer, og det påvirker stofskiftet.

Bugfedme er den væsentligste årsag til sukkersyge, hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, slidgigt og visse former for kræft.

Mænd tænker ikke så meget på de ekstra kilo. De kommer snigende, og hvis man "puster sig lidt op og skyder brystet frem kan man jo godt få maven lidt ind…." Men de ekstra kilo er farlige og udgør en risiko for helbredet.

Fordele ved vægttab:

Gode råd:


tilbage til information