regression |
Hvad
er regression?
Regression betyder at gå tilbage. Man kan vende tilbage til tidligere
oplevelser. Det kan være enten til barndommen i dette liv eller til et
tidligere liv (du behøver ikke tro på reinkarnation......det virker
alligevel). Uanset om vi anerkender at vi har disse tidligere liv eller vi ikke
anerkender det, så spiller reinkarnationslaget en stor rolle i vores liv.
Hemmeligheden bag de fleste af vores daglige begrænsninger viser sig at
ligge gemt i disse lag, og vi kan ikke opnå fuldendt harmoni og lykke,
før hemmelighederne er fundet og dybtliggende blokeringer er opløst.
Vore tidligere liv påvirker vores generelle humørniveau og vores
faste reaktions mønstre overfor det, vi møder i livet.
Har vi overhovedet levet før?
Skeptikere har sagt, at ved regression er det blot det ubevidste, der laver
halløj og popper op med noget, den gerne vil af med. Det ubevidste har
jo læst bøger, set film og oplevet meget gennem årerne, så
det kan med lethed opfinde en god historie. Jeg synes selv, at det er en sund
skepsis. Personligt er jeg dog selv holdt op med, at ville bevise alting. Jeg
prøver at sige: hvor det kommer fra, hvem eller hvad, det har ingen betydning
- hvis jeg kan bruge det, tager jeg med glæde imod det. Jeg mener, man
kan da heller ikke bevise at man f.eks. er sulten.... Hvis jeg er sulten, spiser
jeg noget mad. Hvis jeg kan lide det, spiser jeg det med glæde. Hvis jeg
ikke kan lide det, skubber jeg det til side og tager noget andet....
Men hvis det hele virkelig er en fantasi fra vores underbevidsthed, må
jeg sige, at det er meget interessant og brugbart - og så der det da fint
nok....
Er
det farligt at røre ved tidligere liv?
Nej det er ganske ufarligt, såfremt regressionsterapeuten blot overholder
to grundregler: 1) at respektere sindets selvbeskyttelsesmekanismer - dvs. ikke
at presse mennesker hårdere end de er klar til og 2) at være omhyggelig
med at få personen ordentligt igennem oplevelsen, så den bliver
afsluttet, integreret og ikke generer fremover.
Så vælg altid en regressions guide du føler dig tryg ved
og har tillid til - det er vigtigt!
Personligt har jeg altid selv været bange for det. For hvordan ville det
f.eks. føles hvis jeg kom tilbage til et tidligere liv, hvor jeg havde
slået mine børn ihjel, været gift med min mor eller andre
uhyrligheder :-) ....men det, der er vigtigt når man kommer tilbage og
får vist en historier - det er pointen i historien....ikke "skuespillerne".
Jeg har ikke oplevet at have nogle hængepartier med "skuespillerne"
i mine regressioner.
Hvordan
foregår det?
Du ligger på en briks med et tæppe over dig. Der spilles afslappende
musik i baggrunden. Der er dæmpet belysning og tændte stearinlys.
Jeg starter med at lave en afspændingsøvelse, for at få dig
til at slappe af og herefter laver vi en kort drømmerejse.
Så starter den egentlige regression.
Jeg vil føre dig tilbage til de oplevelser, som har størst relevans
for de problematikker du ønsker at kigge på.
Du er i en afslappet tilstand, men kan til hver en tid åbne øjnene
- og så er du fuld dagsbevist, og helt dig selv.
I starten føles det lidt ligesom at være med i en film......men
efterhånden er du 100 % til stede i historien.
Jeg guider dig sikkert og trygt igennem et forløb og vi finder de svar
du har brug for.
Hvad
skal jeg bruge det til?
Der kan være flere forskellige formål med at rejse tilbage.
Måske ønsker du blot at prøve det, for at prøve det
:-) det er ok - du vil med sikkerhed blive overrasket over, hvor meget du vil
få ud af det.
Det kan også bruges som en terapiform, hvor du går tilbage i tiden
og ser på de hændelser, beslutninger og følelser, som ligger
til grund for din nuværende tilstand. Du får set din historie/din
bagage.
Måske har du nogle problematikker i dag, som du synes er uhensigtsmæssige,
men som du ikke rigtig hverken kan forstå eller slippe af med.
Du kan så blive ført tilbage til de oplevelser, som har størst
betydning og relevans for dine nuværende udfordringer. Det er svært
at forklare, hvad der sker......men du får på en eller anden måde
en forståelse - du ser tingene meget klart - og herefter vil du kunne
forholde dig til dine nuværende problematikker på en helt anden
måde. Det er som om de opløses, som om det hele pludselig er så
indlysende. Du får en følelse af, at FORSTÅ.
Den genoplevede erindring frigør den indkapslede smerte på en
måde, så denne ikke føles belastende mere.
En genoplevelse af en tidligere situation, er en meget effektiv (og alligevel
smertefri) terapi. Du forstår, hvorfor du traf de beslutninger du gjorde
- og det giver mening for dine nuværende reaktionsmønstre. Du skal
anerkende og acceptere dine beslutninger og lade dem blive der, hvor de hører
til. I dit nuværende voksne liv, skal du træffe nogle andre beslutninger,
som er meget mere hensigtsmæssige for dig - og det vil give dig et helt
andet liv.
Et kort eksempel:
Du er bange for at binde dig til andre menneske. (...og du opfinder derfor
- ubevidst selvfølgelig - en masse problemer og undskyldninger).
Historien bag kan være: Du har levet i Frankrig i 1800 tallet som staldknægt.
Du forelsker dig i en kokkepige og I taler om at gifte jer og løbe væk
sammen.....osv. Historien viser at den unge smukke kokkepige kun var ude på
at gøre slottets herre jaloux, hun var nemlig forelsket i ham og ønskede
at vække hans opmærksomhed. Hun opfandt en historie om voldtægt,
som gjorde at du kom i fængsel i flere år.
I dag her i år 2005 er omstændighederne jo nogle helt andre......men
ubevidst kan der vækkes nogle erindringer i dig når du er i en situation,
hvor du er forelsket og gerne vil binde dig. Ubevidst tror du er der ligger
noget gemt...noget ubehageligt, nogle skjulte motiver. Du opfinder derfor nogle
undskyldninger og problemer, som lovliggør at du kan trække dig
fra situationen. Men din nuværende elskede er jo ikke den dumme kokkepige
og hun har måske et hjerte af guld og elsker dig over hoved og hals......det
vil da være synd om I så ikke får hinanden......
Så få lys på dine historier - få bevidsthed og forståelse
- få opløst gamle blokeringer - og transformer de gamle hæmmende
overbevisninger til nye og meget bedre overbevisninger.
På samme måde, som du kan få belyst dine uhensigtsmæssige
mønstre, kan du også hente positive oplevelser og erfaringer frem.
Det kan give viden og energi til vores nuværende tilværelse. Det
kan give os en tro på, at vi kan....for vi har jo kunnet det tidligere....